Børn og kultur-mellem gamle begreber og nye forestillinger

Tekst 3 af Beth Juncker

Denne tekst er en introdution til de kulturbegreber, der har været i spil på det børne kulturalle felt.

I det 20. århundred er feltet blevet omfattet af to begreber: det klassisk-humanistiske dannelsesbegreb og det antropologiske kulturbegreb, det først har været i spil fra århundredets begyndelse det andet er først kommet til i slutningen af århundredet.

Når der sker disse ændringer i samfundet, sker der også en uenighed som ofte ses som enten for eller imod, er traditionerne under udvikling eller i opbrud ?

Samfund under forvandling - et epokalt skift.

Siden 1980érne har vi i Vesteuropa været vidne til en opbrudsesituration  det handler om de kulturbegreber og kulturalle forestillinger som børn og barndommen har været omfatte af, der er sket forandringer på mange niveauer - økonomisk, politisk, socialt, kulturalt og privat 

Kultur under forvandling.

Frem til 1980érne havde kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner monopol på hver sin tilgang til det æstetiske og de kvalitetsforstillinger, der knyttede sig til forvaltningen af det.

Uddannelses sytemet var omfattet af en diskurs, der betraktede de æstetiske fag som middel til dannelse,der var fokus på viden og rationel tilgang til kunst. Det finkulturalle bliv forbundet med dannels og kvalitet og populærkultur med trivialitet, plat og profit.

Fra 1980érne brudes dette monopol, det indebærer at grænsen mellem kunst og håndværk  nedbrydes og at det hierarkiske skel mellem masse- populær- og finkultur opløses.

Kulturel frisættelse.

Thomas Ziehe mener at der i 1980érne finder en kulturel, men ikke en social frisættelse sted, fra børn er ca. et år omfatter deres socialiserings processer med pædagogiske og didaktiske målsætninger.Overraskende er det samtidig han pointe at på tros af den omfattende institutialisering og pædagogisering målsætning er det ikke her at børnene primært socialisere, det gør de i den nye hverdags kultur.

Æstetiseret hverdagskultur.

I 1970érne og 1980érne var der en konstituerende fakta imellem børne- og ungdomskultur, det skel er nu under opløsning, der er i dag flere og flere lighedstræk mellem de to kulturer.

I dag er det ikke sådan at børn først skaber et socialt netværk og så kommer der medier til, tvært imod så er det i mange tilfælde gennem medierne at de socialenetværk skabes. Idag er legen rykket inden dørs, man ser ikke børn der leger på gaden og i baggården , det har institutionalisering og den bymæssige trafikale udvikling sat en stopper for.

Børnekultur og børnes kultur

Børne kultue er en kultur, der til daglig omgås medierede æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer. Børnekultur er en professionel pædagogisk-psykologisk funderet formidlerkultur, der primært dyrker klassiske kunst- og kulturudtryk- litteratur, teater, musik og billedkunst.

Børnekultur - et humanistisk dannelsesbegreb

Ordet børnekultur kommer ind i det danske sprog i 1971, ikke som noget vi havde men som noget vi manglede: Vi trænger til en børnekultur, vi trænger til programmer i radio og tv, der er lavet til børn, sådan skrev dagbladet information i1976-

Hvad er så egentlig børnekultur ? 

Det drejer sig ikke om drejer sig ikke om et tilbud af kunst, teater,film, musik og bøger - men om en ny form for samvær......

Det pædagogiske børnekulturbegreb.

Det pædagogiske børnekulturbegreb har været forbundet med et normativt børneperspektiv om børns bedste.

Det påpeger,at når kunstneriske oplevelser og kulturelle aktiviteter for børn er tilrettelagt, så de passer til aldersgruppernes udviklingstrin, interesser og kognitive forståelsesmuligheder, er de potentiel af høj kvalitet.

Børne kultur - et antropologisk kulturbegreb

Børn er ikke blot becomings - fremtidens brugere, de er også beings - lever i nuet
Nogle af de spørgsmål der åbnes for er :

• Hvad er det for et blik, børn ser med ?
• Hvilken position handler og taler de fra ?
• Hvilken retning giver den deres praksis ?
• Hvilken logik og etik rummer den ?

Akkurat som vi voksne har del i faglige og kulturelle fortolkningsfællesskaber, har børn det også. Det er dette børnekulturelle fortolkningsfællesskab, dets værdier, logik og etik, som det antropologiske kulturbegreb gør det muligt at synliggøre