Antropologisk viden om børn

Resume af tekst 2:

At skabe antropologisk viden om børn

Antropologisk børne forskning an skues som en videnskabelig disciplin, der retter sig mod børn og de sammenhænge de indgår i, der er tale om en videnskabelig tilgang, der ikke afgrænser eller fordifinere, men som stræber efter at indkredse de mange forskellige forhold børn oplever og virker i.

Feltarbejde: feltarbejde er en grundsten i antropologisk forskning, da man skaber sin viden igennem forskning " i felten "det er vigtigt at man indgår i sociale situationer og for relationer til de mennesker man arbejder med, et felt arbejde kan strække sig fra måneder til flere år,hvilket er vigtigt for at man kan skelne mellem det typiske og det enestående, samt at blive fortrolig med sprog, roller og rutiner. Felt arbejde stiler mod indlevelse  i menneskers hverdag, for at få indblik i deres prioriteringer og deres logik, der motiverer dem til deres handlinger. I felt er arbejde er det vigtigt at undre sig over det man konfronteres med, ens undren giver anledning til at stille spørgsmål og der igennem forsøg at forstå, det man iagttager.

Deltagerobservation: I den deltagendeobservation er det vigtigt, stadig at have en distance så man ikke lader sig forføre af problemstillinger og syns vikler, det gælder om at forstå deres perspektiv og ikke overføre sin egne barndoms opfattelse

Feltarbejde som refleksiv tilstand: Forskeren tvinges til at stille spørgsmål ved sig selv og ved eget værdigrundlag, egne værdier bliver sat på spil
Tolkning er er en del af etnografisk observationer..
Det er umuligt at noter at hvad man ser og høre, ofte lægger man vægt på de sproglige udsagn , fordi de er nemmere at opfatte når man sidder og skriver, hvis man prøver at bruge billed optagelser og i stedet kigger på de noneverbale udtryk ,kan situationer ofte se helt anderledes ud .

Om konstruktion af et barnperspektiv:Begreber som baneperspektiv og børnekultur står i dag centralt i forskningdebatten, Børn bliver i dag inddraget på lige fod med andre informanter, når det drejer sig om forskning.Den antropologiske forskning retter sig mod børns viden og handling, ikke mod repræsentation af deres perspektiv,.for vi kommer aldrig der til hvor vi kan dele deres erfaring og ved hvordan de tænker.

Analys af kontekst .Kontekst er udtryk for et samspil mellem personlige, sociale og kulturalle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang. Bedømmelsen af relevans beror i høj grad på på de teoretiske indfaldsvikler, der har inspireret til undersøgelsen, problemet er at man ikke altid er opmærksom på, at indfaldsvinklen har betydning for bedømmelsen.

Antropologisk viden om børn: Vi må gå åbent til studiet af børn! Er der andet end alder og størrelse, der karakteriserer børn ?
Pointen er at børn ikke bare er en entydig kategori. Opfattelsen af børn variere i gennem historien og på tværs af kulturalle sammenhænge  lige som opfattelse af hvad børn kan og har godt af , ikke er ens fra det ene samfund til det andet og er forskellig på tværs af de sociale grupper i samfundet.

Jeg vil stadig undre mig og stille spørgsmål ved om vi nogensinde helt kommer til at forstå, hvorfor børn handler som de gør!!!