Børn og kultur-mellem gamle begreber og nye forestillinger

Tekst 3 af Beth Juncker

Denne tekst er en introdution til de kulturbegreber, der har været i spil på det børne kulturalle felt.

I det 20. århundred er feltet blevet omfattet af to begreber: det klassisk-humanistiske dannelsesbegreb og det antropologiske kulturbegreb, det først har været i spil fra århundredets begyndelse det andet er først kommet til i slutningen af århundredet.

Når der sker disse ændringer i samfundet, sker der også en uenighed som ofte ses som enten for eller imod, er traditionerne under udvikling eller i opbrud ?

Samfund under forvandling - et epokalt skift.

Siden 1980érne har vi i Vesteuropa været vidne til en opbrudsesituration  det handler om de kulturbegreber og kulturalle forestillinger som børn og barndommen har været omfatte af, der er sket forandringer på mange niveauer - økonomisk, politisk, socialt, kulturalt og privat 

Kultur under forvandling.

Frem til 1980érne havde kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner monopol på hver sin tilgang til det æstetiske og de kvalitetsforstillinger, der knyttede sig til forvaltningen af det.

Uddannelses sytemet var omfattet af en diskurs, der betraktede de æstetiske fag som middel til dannelse,der var fokus på viden og rationel tilgang til kunst. Det finkulturalle bliv forbundet med dannels og kvalitet og populærkultur med trivialitet, plat og profit.

Fra 1980érne brudes dette monopol, det indebærer at grænsen mellem kunst og håndværk  nedbrydes og at det hierarkiske skel mellem masse- populær- og finkultur opløses.

Kulturel frisættelse.

Thomas Ziehe mener at der i 1980érne finder en kulturel, men ikke en social frisættelse sted, fra børn er ca. et år omfatter deres socialiserings processer med pædagogiske og didaktiske målsætninger.Overraskende er det samtidig han pointe at på tros af den omfattende institutialisering og pædagogisering målsætning er det ikke her at børnene primært socialisere, det gør de i den nye hverdags kultur.

Æstetiseret hverdagskultur.

I 1970érne og 1980érne var der en konstituerende fakta imellem børne- og ungdomskultur, det skel er nu under opløsning, der er i dag flere og flere lighedstræk mellem de to kulturer.

I dag er det ikke sådan at børn først skaber et socialt netværk og så kommer der medier til, tvært imod så er det i mange tilfælde gennem medierne at de socialenetværk skabes. Idag er legen rykket inden dørs, man ser ikke børn der leger på gaden og i baggården , det har institutionalisering og den bymæssige trafikale udvikling sat en stopper for.

Børnekultur og børnes kultur

Børne kultue er en kultur, der til daglig omgås medierede æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer. Børnekultur er en professionel pædagogisk-psykologisk funderet formidlerkultur, der primært dyrker klassiske kunst- og kulturudtryk- litteratur, teater, musik og billedkunst.

Børnekultur - et humanistisk dannelsesbegreb

Ordet børnekultur kommer ind i det danske sprog i 1971, ikke som noget vi havde men som noget vi manglede: Vi trænger til en børnekultur, vi trænger til programmer i radio og tv, der er lavet til børn, sådan skrev dagbladet information i1976-

Hvad er så egentlig børnekultur ? 

Det drejer sig ikke om drejer sig ikke om et tilbud af kunst, teater,film, musik og bøger - men om en ny form for samvær......

Det pædagogiske børnekulturbegreb.

Det pædagogiske børnekulturbegreb har været forbundet med et normativt børneperspektiv om børns bedste.

Det påpeger,at når kunstneriske oplevelser og kulturelle aktiviteter for børn er tilrettelagt, så de passer til aldersgruppernes udviklingstrin, interesser og kognitive forståelsesmuligheder, er de potentiel af høj kvalitet.

Børne kultur - et antropologisk kulturbegreb

Børn er ikke blot becomings - fremtidens brugere, de er også beings - lever i nuet
Nogle af de spørgsmål der åbnes for er :

• Hvad er det for et blik, børn ser med ?
• Hvilken position handler og taler de fra ?
• Hvilken retning giver den deres praksis ?
• Hvilken logik og etik rummer den ?

Akkurat som vi voksne har del i faglige og kulturelle fortolkningsfællesskaber, har børn det også. Det er dette børnekulturelle fortolkningsfællesskab, dets værdier, logik og etik, som det antropologiske kulturbegreb gør det muligt at synliggøre

Børns vitser

Børns vitser

Jeg har talt med to drenge ( Kristoffer og Anders ) på 12 år om det at fortæller vitser , de fortæller begge at de i øjeblikket fortæller gåder, når de er sammen med deres kammerater.

De bruger inter nette til at finde gåder som de så kan fortælle hinanden,

  -Hvad sagde den store skorsten til den lille skorsten? Svar: Hør min ven, du er da vist for lille til at ryge

-Hvad er det der er 15 cm lang og har nødder og gør kvinder tykke? svar: snickers   -Hvad er det der er 10 meter langt, og lugter af urin? Svar: Kædedans på plejehjemet Link: Vitser.dk

de kan også finde på selv at lave gåder og end i mellem laver de konkurrencer mod hinanden,hvor det gælder om at gætte flest gåder.

Jeg har samlet drengene om køkkenbordet, og bedt dem om at hjælpe mig med denne opgave, det at bede om deres hjælp, til mine lektier, gjorde dem super glade, de brugt lidt tid på at printe vitser ud fra nettet og var mægtig stolte når de fandt en jeg ikke kunne gætte....

Drengene fortæller at det er meget i perioder de fortæller vitser, sidste gang de havde en vitse periode var det "alle børnene" vitser de gik op i, de fortæller at perioderne ofte kommer hvis der en en i klassen der får eller finde en vitse bog eller hvis der er andre der har lige så mærkelige moderer som Kristoffer :-)

Det var super hyggeligt for os alle  

Antropologisk viden om børn

Resume af tekst 2:

At skabe antropologisk viden om børn

Antropologisk børne forskning an skues som en videnskabelig disciplin, der retter sig mod børn og de sammenhænge de indgår i, der er tale om en videnskabelig tilgang, der ikke afgrænser eller fordifinere, men som stræber efter at indkredse de mange forskellige forhold børn oplever og virker i.

Feltarbejde: feltarbejde er en grundsten i antropologisk forskning, da man skaber sin viden igennem forskning " i felten "det er vigtigt at man indgår i sociale situationer og for relationer til de mennesker man arbejder med, et felt arbejde kan strække sig fra måneder til flere år,hvilket er vigtigt for at man kan skelne mellem det typiske og det enestående, samt at blive fortrolig med sprog, roller og rutiner. Felt arbejde stiler mod indlevelse  i menneskers hverdag, for at få indblik i deres prioriteringer og deres logik, der motiverer dem til deres handlinger. I felt er arbejde er det vigtigt at undre sig over det man konfronteres med, ens undren giver anledning til at stille spørgsmål og der igennem forsøg at forstå, det man iagttager.

Deltagerobservation: I den deltagendeobservation er det vigtigt, stadig at have en distance så man ikke lader sig forføre af problemstillinger og syns vikler, det gælder om at forstå deres perspektiv og ikke overføre sin egne barndoms opfattelse

Feltarbejde som refleksiv tilstand: Forskeren tvinges til at stille spørgsmål ved sig selv og ved eget værdigrundlag, egne værdier bliver sat på spil
Tolkning er er en del af etnografisk observationer..
Det er umuligt at noter at hvad man ser og høre, ofte lægger man vægt på de sproglige udsagn , fordi de er nemmere at opfatte når man sidder og skriver, hvis man prøver at bruge billed optagelser og i stedet kigger på de noneverbale udtryk ,kan situationer ofte se helt anderledes ud .

Om konstruktion af et barnperspektiv:Begreber som baneperspektiv og børnekultur står i dag centralt i forskningdebatten, Børn bliver i dag inddraget på lige fod med andre informanter, når det drejer sig om forskning.Den antropologiske forskning retter sig mod børns viden og handling, ikke mod repræsentation af deres perspektiv,.for vi kommer aldrig der til hvor vi kan dele deres erfaring og ved hvordan de tænker.

Analys af kontekst .Kontekst er udtryk for et samspil mellem personlige, sociale og kulturalle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang. Bedømmelsen af relevans beror i høj grad på på de teoretiske indfaldsvikler, der har inspireret til undersøgelsen, problemet er at man ikke altid er opmærksom på, at indfaldsvinklen har betydning for bedømmelsen.

Antropologisk viden om børn: Vi må gå åbent til studiet af børn! Er der andet end alder og størrelse, der karakteriserer børn ?
Pointen er at børn ikke bare er en entydig kategori. Opfattelsen af børn variere i gennem historien og på tværs af kulturalle sammenhænge  lige som opfattelse af hvad børn kan og har godt af , ikke er ens fra det ene samfund til det andet og er forskellig på tværs af de sociale grupper i samfundet.

Jeg vil stadig undre mig og stille spørgsmål ved om vi nogensinde helt kommer til at forstå, hvorfor børn handler som de gør!!!

Børns mundlige lege kultur...

Bjerregaard, Povl : Børns mundlige lege kultur( dansk, kultur og kommunikation s.268-287)

Resume:

Teksten omhandler børns udvikling og udforskning af sproget, teksten fokusere på de 6-12 årige børn . der bliver gennem gået forskellige genrer - gåder, gådevitser, gyserfortællinger, "alle børnene", parodier og rim og remser...alle genrer som er med til at udvikle sproget og sprog forståelsen hos børn, samt given dem sociale og kulturelle færdighedder.
I teksten er der beskrivelser af hvordan man opbygger de forskellige genrer f.eks

• Gåder og gådevitser: Spørgsmål - gæt (svar)  formen er enkel 
• Gyserfortælling : noget uhyggeligt skal ske, men hvor og hvornår ved vi ikke 
• "Alle børnene" :først beskrives egenskaben/handlingen der norm for alle- så kommer undtagelsen med navn - undtagelsen fra normen
• Parodi : komisk efterligning af stil, holdning, gang eller tale
• Rim og remser : en enkel og klar markering af rytmen og delvis brug ag rim

Mit fokus pynt vil være inden for gåder og gåde vitser, da de kræver en god sprog forståelse og indeholde mange sjove vikler på vores sprog og lege med ordenes betydning.....og det er noget vi leger meget med her hjemme sammen med vores børn på henholdsvis 10 og 12 år ...

Dette er en prøve